Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

harmonika

Oprindelig forfatter MMu Seneste forfatter Redaktionen

Harmonika.

Harmonika.

harmonika, trækharmonika, fritungeinstrument med to klaviaturer, ét på hver side af en bælg (se blæseinstrumenter). Harmonikaen findes i mange størrelser og varianter. Udtryksmulighederne i de forskellige typer afhænger af, om de frembringer uens eller samme tone ved træk og tryk på bælgen, om de har faste akkorder i bassiden (standardbas) eller melodibas (som på accordeon), og om de har registertræk. Fritungen giver en stabil tone under skiftende blæsetryk, hvilket i 1800-t. fik betydning for musik med hyppige og store udsving i tonestyrke.

Ordet harmonika kommer af eng. harmonica eller ty. Harmonika, af gr. harmonikos 'sammenføjet'.

Instrumentets historie begyndte med C.F. Buschmanns Handaeoline (Berlin, 1822), som var et melodiinstrument med et klaviatur, mens C. Demians Accordion (Wien, 1829) supplerede melodien med faste underliggende akkorder; få år senere fordelte man melodi og akkorder på hvert sit klaviatur. Fra at være et elegant amatørinstrument beregnet på borgerskabet blev harmonikaen ca. 1850 et industriprodukt, der især tiltrak bredere befolkningslag. Store harmonikaer med standardbas blev efter 1900 almindelige i danseorkestre, mens harmonikaer med melodibas fra ca. 1960 har været forudsætning for et repertoire inden for klassisk musik. Blandt danske komponister har bl.a. Ole Schmidt, Per Nørgård, Niels Viggo Bentzon og Ib Nørholm skrevet for harmonika (eller accordeon). Siden 1970 er der givet undervisning i instrumentet på danske musikkonservatorier. Se mundharmonika.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mette Müller: harmonika i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=89067