Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

hammondorgel

Oprindelig forfatter THjJ Seneste forfatter Redaktionen

hammondorgel, elektrisk musikinstrument, konstrueret 1933 af den amerikanske opfinder Laurens Hammond (1895-1973). Instrumentets karakteristiske toner frembringes, ved at en række tandhjul med ulige store tænder roterer i et magnetfelt. De derved inducerede vekselstrømme forstærkes og omdannes til lydbølger, der udsendes over højtalere. Hammondorglet var det første elektriske tasteinstrument, der for alvor slog igennem, og med sine rige muligheder for klanglig variation er det fortsat et meget anvendt instrument, især i de populærmusikalske genrer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thomas Hjort Jensen: hammondorgel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=88516