Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

gong

Oprindelig forfatter MSie Seneste forfatter Redaktionen

gong, (af malaj. (e)gung, vist lydefterlignende ord), tam-tam, slaginstrument, der anslås med kølle. Gongen stammer fra Sydøstasien. Den kinesiske gong består af en flad, rund bronzeplade, mens den javanesiske er karakteristisk ved at have en ophøjet knop i midten. Gonger optræder enten enkeltvis eller flere sammen (gongspil), ophængt i en ramme som fx det kinesiske yunlou-spil. Gongen blev indført i Europa i slutningen af 1700-t., første gang i F.-J. Gossecs musik til Mirabeaus begravelse (1791), dernæst i operaorkestret af bl.a. G. Meyerbeer og siden i symfoniorkestret af Mahler. Fra gammel tid har små gonger været brugt som signalinstrument, fx når der skulle kaldes til spisning.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Meifu Sieben: gong i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=84939