Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

fløjteur

Oprindelig forfatter AoeJ Seneste forfatter Redaktionen

fløjteur, orgelvalse, ur med lille mekanisk pibeværk, der frembringer fløjtelignende toner. Urværket kan aktivere en roterende valse med stifter, der via mekaniske arme styrer åbningen af en blæsebælg og af de enkelte piber. Fløjteuret var mest populært i slutningen af 1700-t. og blev især fremstillet i Berlin og Wien.

Mange af tidens komponister skrev værker for det, bl.a. Haydn, Mozart og Beethoven. Fløjteure med originale valser giver i dag et enestående indtryk af datidens opførelsespraksis.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Ørbæk Jensen: fløjteur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=77445