Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

didgeridoo

Oprindelig forfatter EFoc Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/6720/=ud_a_251594.mp3?revision=1

didgeridoo, et langt, rørformet musikinstrument, som bruges af de australske aboriginere. Traditionelt er det fremstillet af eukalyptustræ (i dag også af plastic); det spilles med vibrerende læber og cyklisk vejrtrækning, dvs. at musikeren trækker vejret ind gennem næsen, mens han med kinderne presser luft ud i instrumentet. Herved opnås en kontinuerlig luftstrøm, der ikke afbryder lyden som ved almindelig vejrtrækning. Didgeridoo frembringer en karakteristisk rytmisk brummen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eva Fock: didgeridoo i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=64314