Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

clavichord

Oprindelig forfatter DFalc Seneste forfatter Redaktionen

Clavichord. Når tasten trykkes ned, vippes dens bageste del op mod strengen. Bagest på tasten sidder en metaltunge - en tangent - som rammer strengen, forbliver i kontakt med denne og sætter den ene del af strengen i svingninger, mens den anden del dæmpes af en filtstrimmel. Clavichordet er det eneste klaviaturinstrument, hvor man ved at svække eller forøge trykket på tasten kan regulere intonationen og frembringe et vibrato.

Clavichord. Når tasten trykkes ned, vippes dens bageste del op mod strengen. Bagest på tasten sidder en metaltunge - en tangent - som rammer strengen, forbliver i kontakt med denne og sætter den ene del af strengen i svingninger, mens den anden del dæmpes af en filtstrimmel. Clavichordet er det eneste klaviaturinstrument, hvor man ved at svække eller forøge trykket på tasten kan regulere intonationen og frembringe et vibrato.

/@api/deki/files/5177/=ud_a_111946.mp3?revision=2

clavichord, sandsynligvis det ældste europæiske klaviaturinstrument. Det stammer fra 1300-t. og har en meget enkel mekanik, forskellig fra cembaloets og hammerklaverets. De ældste clavichorder var ganske små og såkaldt "bundne", dvs. at hver streng eller hvert strengepar ved at anslås forskellige steder af forskellige tangenter kunne frembringe flere toner. Senere udvikledes det "ubundne" clavichord, hvor hver tangent har sin streng eller sit strengepar. Clavichordet havde sin storhedstid som "hjemmets instrument" i 1700-t.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Dorthe Falcon Møller: clavichord i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=57592