Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

cello

Oprindelig forfatter DFalc Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/4409/=ud_a_183081.mp3?revision=3

To celloer.

To celloer.

cello, violoncel, strygeinstrument, basinstrument i violinfamilien, stemt som bratschen, blot en oktav dybere. Celloens opbygning svarer til violinens. Instrumentet holdes lodret mellem knæene som de største gamber, men spilles i modsætning til disse med overhåndsgreb på buen.

Cello er en forkort. af ital. violoncello, dim. af violone 'kontrabas', afledt af viola 'bratsch', lånt fra germ., jf. da. fedel.

I 1600-t. fortrængte celloen basgamben i orkestermusikken på grund af sin fyldige tone, men først fra slutningen af århundredet blev den brugt som soloinstrument. 1800-t.s romantiske cellokoncerter af bl.a. Robert Schumann og Antonín Dvořák, fortolket af fremragende cellister som Pablo Casals, Mstislav Rostropovitj og Erling Bløndal Bengtsson, har ligesom Johann Sebastian Bachs seks suiter for solocello medvirket til at øge interessen for instrumentet, der også har sin faste plads i symfoniorkestret.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Dorthe Falcon Møller: cello i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=55275