Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

celeste

Oprindelig forfatter MMag Seneste forfatter Redaktionen

Celeste indgår i ethvert symfoniorkesters instrumentarium, men det kommer kun forholdsvis sjældent til anvendelse, da antallet af værker, hvori komponisterne har foreskrevet det, er begrænset. Det viste eksemplar tilhører Danmarks Radio.

celeste, (af fr. céleste 'himmelsk', af lat. caelestis, af caelum 'himmel'), klokkespil af form som et lille opretstående klaver, opfundet i 1886 af franskmanden A. Mustel. Stemte metalstave anslås af filtbeklædte hamre via en forenklet klavermekanik. Klangen forstærkes af en resonanskasse ved hver metalstav. Toneomfanget på den moderne celeste er op til 51/2 oktav (c-f5). Celeste benyttes bl.a. i Bolchefeens dans i Tjajkovskijs musik til balletten Nøddeknækkeren og i Bartóks Musik for strengeinstrumenter, slagtøj og celeste. Af danske værker kan nævnes tre solostykker af A. Borup-Jørgensen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Musse Magnussen Svare: celeste i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=55236