Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

banjo

Oprindelig forfatter MMag Seneste forfatter Redaktionen

Banjo. Femstrenget banjo.

Banjo. Femstrenget banjo.

banjo, knipset strengeinstrument med lang hals og et lydlegeme, som består af en cirkulær ramme, hvorover der er udspændt et trommeskind. Den moderne banjo har desuden en resonator af træ.

Instrumentet udvikledes i første del af 1800-tallet af en lut, der kom til Nordamerika med vestafrikanske slaver.

Ordet banjo er pidginengelsk, vist af spansk bandore, fra græsk pandoura 'instrument med tre strenge'.

De to almindeligste typer er i dag en firestrenget tenorbanjo, der bruges i traditionel jazzmusik, og en banjo med fem strenge, hvoraf den ene er kort og fæstnet midt på halsen; den spilles med tommelfingeren.

Den sidstnævnte type bruges i countrymusik og bluegrass.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Musse Magnussen Svare: banjo i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=43864