The Turn of the Screw er en kammeropera med en prolog og to akter af Benjamin Britten. Librettoen er af Myfanwy Piper (1911-1997) efter Henry James' spøgelsesfortælling The Turn of the Screw (1898). Operaen blev uropført i Venedig i 1954.

Faktaboks

Også kendt som

Skruen strammes

Handligen foregår i midten af 1800-tallet på et engelsk herresæde, hvor en guvernante bliver ansat til at opdrage to forældreløse børn. Guvernanten opdager imidlertid, at genfærdene af to tidligere ansatte har en uhyggelig manipulerende magt over børnene, men da hun tager kampen op mod disse genfærd, ender det katastrofalt.

Operaens to akter er opdelt i seksten korte scener, der bindes sammen af orkestermellemspil i form af variationer over et tolvtone-tema. Temaet optræder første gang lige efter prologen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig