Tamerlano er en opera seria i tre akter af Georg Friedrich Händel (HWV 18) med en libretto på italiensk af Nicola Francesco Haym (1678-1729) baseret på følgende libretti: Tamerlano (1711) af Agostin Piovene (1671- ca.1721) og Bajazet (1719) efter skuespillet Tamerlan, ou la Mort de Bajazet ('Tamerlano, eller Bajazets død', 1676) af Jacques Pradon (1632-1698).

Operaen blev uropført i London 1724. Teksten handler om den turkmenske krigsherre Timur Lenk (Tamerlano) og hans modstander, den osmanniske sultan Beyazit 1. (Bajazet), som han har taget til fange. Handlingen udspiller sig i Prusa i 1402.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig