Rusalka, eventyropera i tre akter af Antonín Dvořák. Librettoen er af Jaroslav Kvapil (1868-1950) og er påvirket af middelaldersagnet om vandnymfen eller havfruen (i slavisk mytologi rusalka), der ønsker sig menneskeskikkelse, sådan som det optræder i H.C. Andersens eventyr Den lille havfrue (1837), Friedrich de la Motte Fouqués eventyrnovelle Undine (1811) og i tjekkiske eventyr af Karel Jaromír Erben (1811-70) og Božena Němcová. Rusalka blev uropført i Prag i 1901 og blev Dvořáks mest succesrige opera.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.