Lucrezia Borgia er en opera seria med en prolog og to akter af Gaetano Donizetti. Librettoen er af Felice Romani (1788-1865) efter Victor Hugos tragedie Lucrèce Borgia (1833). Operaen blev uropført i Milano i 1833. Efter den første opførelse i Paris i 1840 anlagde Victor Hugo sag, fordi Romani havde brugt hans skuespil til librettoen. Denne blev derfor omskrevet, fik titlen La Rinegata, og handlingen blev forlagt til Tyrkiet.

Lucrezia Borgias handling udspiller sig i 1500-tallets Italien, hvor den berygtede og magtfulde adelsfamilie Borgia herskede; Lucrezia Borgia er i operaen fremstillet som en grum forførerske, giftmorderske og politisk intrigemager, der ved skæbnens mellemkomst bliver skyld i sin søns død.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig