La Bohème er en opera af Giacomo Puccini til tekst af Luigi Illica (1857-1919) og Giuseppe Giacosa efter Henri Murgers (1822-1861) roman. Operaen blev uropført i Torino i 1896 og dirigeret af Arturo Toscanini, der også dirigerede ved en radiooptagelse i 1946.

Handlingen udspiller sig i Paris omkring 1830 med de fire bohemer: digteren Rodolfo, maleren Marcello, musikeren Schaunard og filosoffen Colline, samt syersken Mimi som hovedpersoner. De elskende, Rodolfo og Mimi, synger bl.a. arierne Che gelida manina ('Så kold den lille hånd er') og Si, mi chiamano Mimi ('Ja, de kalder mig Mimi').

Også Ruggiero Leoncavallo skrev en opera med denne titel, der blev uropført i Venedig i 1897.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig