Fyrst Igor er en opera i fire akter (med prolog) af Aleksandr Borodin til tekst af komponisten efter Vladimir Stasovs (1824-1906) skuespil, som igen var bygget over et anonymt russisk middelalderepos, Igor-kvadet.

Faktaboks

Også kendt som

Knjaz Igor

Operaen blev påbegyndt i 1869, men var ikke fuldendt ved Borodins død i 1887 og blev færdigkomponeret (ouverture og 3. akt) af Aleksandr Glazunov og orkestreret af Nikolaj Rimskij-Korsakov. Den uropførtes i Sankt Petersborg i 1890. Handlingen udspiller sig i byen Putivl og i polovetsernes lejr i år 1185.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig