Den flyvende Hollænder er en romantisk opera i tre akter af Richard Wagner. Librettoen er af komponisten selv og bygger på kapitel 7 i Heinrich Heines fortælling Aus den Memoiren des Herren von Schnabelewopski (1831), hvori sagnet om spøgelsesskibet 'den flyvende hollænder' findes. Operaen blev uropført i Dresden i 1843, men blev omarbejdet flere gange, senest i 1860, hvor ouverturen og operaens slutning blev ændret.