Vokalise, (af fr. vocalise, afledn. af vocal, se vokaler), sangøvelse, hvori tonerne synges på vokaler, især velegnet til træning af tonedannelsen. Solo- og korsang uden tekst forekommer flere gange i kunstmusikken, bl.a. under titlen Vocalise (fx hos Sergej Rakhmaninov).