Tenor, den højeste mandsstemme, der normalt spænder over tonerne c-a1, og tillige betegnelse for en sanger med en sådan stemme. Se også kontratenor og stemme.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet tenor kommer af latin 'uafbrudt fastholden', af tenere 'holde'.
Især inden for opera skelnes der mellem lyrisk tenor, der har en lys og blød klang (fx Tamino i Mozarts Tryllefløjten), og den lidt dybere og mørkere klingende heltetenor, der ofte optræder i Richard Wagners musikdramatik (Parsifal, Siegfried, Siegmund, Tannhäuser).
I gregoriansk sang er tenor det samme som recitationstone. I flerstemmig musik fra senmiddelalder og tidlig renæssance er ténor den stemme, der indeholder satsens bærende melodi, cantus firmus, ofte den næstdybeste, dvs. mellem bas (bassus) og alt (altus).
Tenor betegner tillige en dybereklingende form af visse musikinstrumenter, fx tenorsaxofon.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.