Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tenor

Oprindelig forfatter PRy Seneste forfatter Redaktionen

tenor, den højeste mandsstemme, der normalt spænder over tonerne c-a1, og tillige betegnelse for en sanger med en sådan stemme. Se også kontratenor og stemme.

Især inden for opera skelnes der mellem lyrisk tenor, der har en lys og blød klang (fx Tamino i Mozarts Tryllefløjten), og den lidt dybere og mørkere klingende heltetenor, der ofte optræder i Richard Wagners musikdramatik (Parsifal, Siegfried, Siegmund, Tannhäuser).

Ordet tenor kommer af latin 'uafbrudt fastholden', af tenere 'holde'.

I gregoriansk sang er tenor det samme som recitationstone. I flerstemmig musik fra senmiddelalder og tidlig renæssance er ténor den stemme, der indeholder satsens bærende melodi, cantus firmus, ofte den næstdybeste, dvs. mellem bas (bassus) og alt (altus).

Annonce

Tenor betegner tillige en dybereklingende form af visse musikinstrumenter, fx tenorsaxofon.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Ryom: tenor i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=234024