Hovedklang, (af ital. voce di testa), den klang, der fremkommer, når stemmelæberne svinger i hele deres længde, ikke i hele deres bredde. Den bløde gane løftes, strubehovedet og kæben er afspændte. I tonen høres en udvidelse af de øvre klangrum, dvs. mund- og næseresonansen. Sangeren fornemmer tonen rund, opadrettet og ubesværet.