Deklamation, (af lat. declamatio 'tale', afledt af declamare 'fremsige, holde tale'), fremsigelse, navnlig af poesi, med udtryksfulde pointeringer af tekstens følelsesmæssige udsagn og tankeindhold. I musikalsk sammenhæng betegner deklamation komponistens behandling af tekstens ord, således at melodien udformes i overensstemmelse med digtets rytme. For begge gælder, at fremhævelsen af væsentlige ord og stavelser er vigtige. Der er betydelig forskel på deklamationen i et recitativ, hvor hovedvægten lægges på ordene, og fx en arie, i hvilken det sanglige udtryk er fremherskende.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.