Matthæuspassion, musikalsk udsættelse af evangelisten Matthæus' beretning om Jesu lidelse og død (kap. 26-27), der siden middelalderen liturgisk har været knyttet til palmesøndag.

Matthæuspassioner er komponeret af bl.a. Orlando di Lasso (1575) og Heinrich Schütz (1666). Mest berømt er J.S. Bachs dobbeltkorede Matthæuspassion, skrevet til opførelse langfredag 1727 i Leipzig; foruden evangelieteksten omfatter værket koraler og tekster af Picander (pseudonym for C.F. Henrici, 1700-64).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig