Iphigénie en Tauride er en opera i fire akter af Christoph Willibald Gluck. Den franske librettist Nicolas-François Guillard (1752-1814) har skrevet librettoen efter Iphigénie en Tauride (1757) af Guymond de la Touche (1723-1760), der igen bygger på Euripides' tragedie Ifigenia hos taurerne.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Ifigenia på Tauris
Operaen, der er Glucks sidste store opera og fuldendelsen af hans opera-reform (se Orfeo ed Euridice), blev uropført i 1779 i Paris, hvor den hurtigt blev meget populær. 1781 blev en tysk version, som Gluck havde bearbejdet, opført i Wien; i denne version blev Orestes’ barytonparti omskrevet til et tenorparti og slutkoret i 2. akt erstattet af en instrumentalsats.
Richard Strauss lavede i 1889 sin egen version af operaen for Weimar Hoftheater, hvor han bearbejdede mange af recitativerne, slog 3. og 4. akt sammen og ændrede slutningen; operaen blev opført under titlen Iphigenie auf Tauris. Strauss' version blev ofte anvendt i begyndelsen af 1900- t., bl.a. på Metropolitan Opera i New York (1916), men høres nu ret sjældent, hvorimod Glucks originalversion opføres jævnligt.
Operaens mytestof er en fortsættelse af den fortælling, som Glucks opera Iphigénie en Aulide fra 1774 er bygget over. Iphigénie en Tauride foregår på det barbariske Tauris (Krim-halvøen), hvor Ifigenia er præstinde i Artemis/Diana-templet. Da hendes bror Orestes og hans ven Pylades lider skibbrud dér, bliver de fanget af skyterkongen Thoas, der kræver, at Ifigenia skal ofre dem til gudinden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.