Iphigénie en Aulide er en opera i tre akter af Christoph Willibald Gluck. Librettoen af Bailli Du Roullet (1716-1786) bygger på tragedien Iphigénie en Aulide (1674) af Jean Racine, der igen bygger på Euripides’ tragedie Ifigenia i Aulis.

Faktaboks

Også kendt som

Ifigenia i Aulis

Operaen blev uropført i Paris 1774, men på trods af, at den fik stor succes, omarbejdede Gluck værket i 1775. Richard Wagner var stor beundrer af Iphigénie en Aulide, som han bearbejdede 1847. Wagners version var den foretrukne i Tyskland langt op i 1900-tallet. I dag er det Glucks 1775-version, der hovedsagelig opføres.

Handlingen er henlagt til Aulis, hvor gudinden Artemis/Diana ikke vil give den græske hær og hærføreren Agamemnon gunstig vind til sejladsen mod Troja, før Agamemnons datter Ifigenia er blevet ofret til hende. På denne for Agamemnon så vanskelige konflikt giver de tre versioner af operaen hver sin løsning:

I den oprindelige version fra 1774 forkynder spåmanden Kalchas for grækerne, at gudinden Diana giver afkald på ofringen af Ifigenia, så denne kan gifte sig med sin forlovede Achilleus og den græske hær drage mod Troja.

I versionen fra 1775 viser Diana sig på scenen som en dea ex machina, der udover at forene Ifigenia og Achilleus også lover den græske hær god sejlads.

I Wagner-versionen fra 1847, der ligger tættest på sagnet og på Euripides, viser gudinden sig i en sky og bortfører Ifigenia til sit tempel i Tauris, hvor hun skal leve som præstinde; denne del af myten har Gluck taget op i operaen Iphigénie en Tauride fra 1779.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig