Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Simon Boccanegra

Oprindelig forfatter UV Seneste forfatter UV

Simon Boccanegra, opera med en prolog og tre akter af Giuseppe Verdi. Librettoen er af Francesco Maria Piave (1810-1876) og Giuseppe Montanelli (1813-1862) efter skuespillet Simón Bocanegra (1843) af den spanske dramatiker Antonio García Gutiérrez (1813-1884).

Simon Boccanegra blev uropført i Venedig i 1857. Senere blev musikken omarbejdet af komponisten og librettoen af Arrigo Boito, der bl.a. tilføjede rådsscenen (1. akt, scene 2). Denne nye version blev opført i Milano i 1881 og er den version, der oftest opføres.

Annonce

Se videoklip: Mirella Freni som Amelia synger arien Come in quest'ora bruna fra 1. akt. Optagelsen er fra La Scala, 1998; dirigent: Claudio Abbado.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ulla de Visme: Simon Boccanegra i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=273225