Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Norma

Oprindelig forfatter ALas Seneste forfatter UV

Norma, opera i to akter af Vincenzo Bellini med libretto af Felice Romani (1788-1864), bygget over tragedien Norma, ou L'infanticide af Alexandre Soumet (1788-1845). Operaen blev uropført i Milano i 1831.

Handlingen, der foregår under romernes erobring af Gallien, tager afsæt i den keltiske ypperstepræstinde Normas hemmelige kærlighedsforhold til den romerske prokonsul Pollione. De har to børn, men Pollione svigter Norma til fordel for den unge præstinde Adalgisa. Særlig kendt er Normas arie til månen, Casta diva ('Kyske gudinde').

Annonce

Se videoklip: Joan Sutherland, Margreta Elkins og Roland Stevens i Vanne, si mi lascia, indegno fra 1. akt. Optagelsen er fra Sydney, 1978; dirigent: Richard Bonynge.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Annelise Lassen: Norma i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=132909