Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Messias

Oprindelig forfatter ALas Seneste forfatter Redaktionen

Koncertplakat for Händels Messias med Akademisk Orkester og Kor 2014.

Koncertplakat for Händels Messias med Akademisk Orkester og Kor 2014.

Messias, oratorium af Georg Friedrich Händel til en tekst, der er sammensat af udvalgte citater fra GT og NT, rimeligvis samlet af Ch. Jennens (1700-73). De tre dele skildrer henholdsvis profetierne om Frelserens komme (1), Kristi lidelse og død, menneskenes forkastelse af ham og Kristi endelige sejr over døden (2) og menneskets tak til Gud for frelsen (3).

Oratoriet blev uropført i Dublin i april 1742 og blev opført 36 gange i Händels levetid, senest få dage før hans død i 1759.

I Danmark er der i sidste halvdel af 1900-tallet opstået en tradition for at opføre Messias i december måned.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Annelise Lassen: Messias i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=124576