• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Les Vêpres siciliennes

Oprindelig forfatter UV Seneste forfatter UV

Les Vêpres siciliennes, it. I vespri siciliani, da. Siciliansk vesper, grand opéra i fem akter af Giuseppe Verdi med libretto af Eugène Scribe og Charles Duveyrier (1803-66), der omarbejdede deres tidligere libretto Le duc d’Albe fra 1838. Les Vêpres siciliennes, der er Verdis første grand opéra, blev uropført 1855 på Pariseroperaen og fik stor succes. Værket blev straks efter oversat til italiensk af oversætteren Ettore Caimi, men pga. dets revolutionære emne forlangte de italienske censorer, at handlingen blev henlagt til Portugal og titlen forandret til Giovanna di Guzman. Efter 1861 vendte man tilbage til den oprindelige italienske oversættelse med titlen I vespri siciliani; det er denne version af operaen, der er standard i dag.

Handlingen bygger på en historisk begivenhed, Den Sicilianske Vesper 1282, hvor sicilianerne gjorde oprør mod den franske besættelsesmagt og dræbte et stort antal franske embedsmænd og officerer foran en kirke, hvor der blev holdt vesper. Udover at indeholde en kærlighedshistorie mellem den hævngerrige Hélène, hvis bror er blevet dræbt af franskmændene, og en ung siciliansk oprører, Henri, er der indlagt en far-søn-konflikt mellem Henri og dennes far, den sicilianske guvernør Guy de Montfort.

Se videoklip: Erwin Schrott som den revolutionære sicilianer Jean de Procida synger arien Et toi, Palerme fra 2. akt. Optagelsen er fra Covent Garden, 2013; dirigent: Antonio Pappano.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ulla de Visme: Les Vêpres siciliennes i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. maj 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=508420



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Les Vêpres siciliennes
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik