Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Krig og fred

Oprindelig forfatter UV Seneste forfatter Redaktionen

Krig og fred, russ. Voyna i mir, opera i to dele (13 scener og en epigraf for kor) af Sergej Prokofjev; librettoen er af komponisten og hans kone Mira Mendelson (1915-1968) efter Lev Tolstojs roman Krig og Fred (1869).

Operaens tilblivelseshistorie er uhyre kompliceret, og værket eksisterer i fem forskellige versioner, hvoraf de fire har været sceneopført. Operaen var færdig allerede 1942, men på grund af det stalinistiske styres kulturpolitik måtte den omarbejdes flere gange.

Den første større opførelse af operaens 1. del fandt sted i Leningrad i 1946, mens censuren afviste 2. del. Da denne var blevet udvidet med kor, marcher og heroiske krigsscener centreret om feltmarskal Mikhail Kutuzov samt en epigraf, skulle der yderligere gå adskillige år, inden den første komplette version af operaen blev opført på Bolsjoj Teatret i Moskva i 1959, seks år efter komponistens død.

Annonce

Se videoklip: Nathan Gunn som fyrst Andrej Bolkonskij og Olga Guryakova som Natasja Rostov i 2. scene, 2. del af Krig og fred i en opsætning fra Opéra national de Paris, 2000; dirigent: Gary Bertini.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ulla de Visme: Krig og fred i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=277130