Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ernani

Oprindelig forfatter UV Seneste forfatter UV

Ernani, opera i fire akter af Giuseppe Verdi med libretto af Francesco Maria Piave (1810-1876) baseret på Victor Hugos romantiske drama Hernani (1830).

Operaen var bestilt af teatret La Fenice i Venedig, hvor den blev uropført i 1844, og den blev straks meget populær.

Librettoen er henlagt til Spanien og Aachen (Aix-la-Chapelle) i året 1519 og handler om tre mænds kamp om den samme kvinde. 'Banditten' Ernani, Don Carlos (Karl 5.), konge af Spanien, og Don Ruy Gómez de Silva, spansk grande, vil alle giftes med Elvira (som er de Silvas niece), hvilket ender tragisk.

Annonce

Se videoklip: Roberto De Biasio som Ernani, Angela Meade som Elvira og Dmitrij Hvorostovskij som Don Carlos i terzetten fra 1. akt i en opsætning fra Metropolitan Opera, 2012; dirigent: Marco Armiliato.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ulla de Visme: Ernani i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=302392