Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Castor et Pollux

Oprindelig forfatter UV Seneste forfatter Redaktionen

Castor et Pollux, opera ('tragédie en musique'), der består af en prolog og fem akter, af Jean Philippe Rameau med libretto af Pierre-Joseph Bernard (1708-1775). Librettoen bygger på de græsk-romerske myter om tvillingerne Kastor og Polydeukes (på latin Castor og Pollux), også kaldet Dioskurerne.

Rameau gør i sin opera udstrakt brug af kor med stor dramatisk virkning; desuden indeholder operaen adskillige danse- og balletindslag — træk, der begge er specielle for fransk barokopera.

Castor et Pollux blev uropført i Paris i 1737; i 1754 blev en revideret udgave opført uden prologen og med en ny 1. akt. Operaen fik derefter stor succes med flere hundrede opførelser inden for de første 50 år. I vore dage betragtes den som en af Rameaus fineste operaer.

Annonce

Se videoklip: Uddrag af 4. akt af Castor et Pollux; Henk Neven som Pollux, Véronique Gens som Phébé og Anders J. Dahlin som Merkur i en opsætning fra Amsterdam, 2008; dirigent: Christophe Rousset.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ulla de Visme: Castor et Pollux i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=276169