Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Capriccio

Oprindelig forfatter UV Seneste forfatter Redaktionen

Capriccio, opera i én akt af Richard Strauss med undertitlen Konversationsstücke für Musik. Operaen var komponistens 15. og sidste; den blev uropført i München 1942.

Otte år tidligere havde Stefan Zweig gjort Strauss opmærksom på Giovanni Battista Castis libretto til Antonio Salieris opera Primala musica e poi le parole ('Først musikken, så ordene') fra 1786.

Richard Strauss syntes godt om problemstillingen som basis for en libretto, men da Zweig efter Adolf Hitlers magtovertagelse måtte forlade landet, blev arbejdet med librettoen overgivet til dirigenten Clemens Krauss, der sammen med komponisten færdiggjorde den.

Annonce

Se videoklip : Renée Fleming som Grevinden, Dietrich Henschel som Greven og Anne Sofie von Otter som Clairon synger uddrag fra Capriccio. Optagelsen er fra Opéra national de Paris, 2004; dirigent: Ulf Schirmer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ulla de Visme: Capriccio i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=270504