Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tuva Semmingsen

Oprindelig forfatter JC Seneste forfatter UV

Tuva Semmingsen, f. 1975, norsk mezzosopran. Tuva Semmingsen er uddannet i Oslo og på Opera-Akademiet i København. Hun debuterede i 1999 på Det Kongelige Teater som Cherubino i Wolfgang Amadeus Mozarts opera Figaros bryllup og sang året efter partiet på Teatro la Fenice i Venezia.

På Det Kongelige Teater har Tuva Semmingsen bl.a. sunget Rosina i Gioacchino Rossinis Barberen i Sevilla, som hun i 2005 også sang i Nancy, titelpartiet i Rossinis Askepot, som hun i 2006 gentog på Glyndebourne Touring Opera, og Sesto i Georg Friedrich Händels Giulio Cesare in Egitto (Julius Cæsar).

Se video: Tuva Semmingsen synger arien Io seguo sol fiero fra operaen Partenope (1730) af Georg Friedrich Händel. Optagelse fra Det Kongelige Teater, 2008. Dirigent: Lars Ulrik Mortensen

Annonce