Faktaboks

Nellie Melba

Helen Armstrong, Helen Mitchell (fødenavn)

Født
19. maj 1861, Richmond, Australien
Død
23. februar 1931, Sydney, Australien

Nellie Melba er kunstnernavn for den australske sopran Helen Armstrong. Hendes europæiske debut i 1887 i Bruxelles blev optakten til en nærmest sensationsagtig international karriere. Hun holdt afskedsaften i 1926 på Londons Covent Garden, hvis store diva hun var.

Nellie Melbas selvbiografi, Melodies and Memories, udkom i 1925, og der er indspillet film (1934), radio- og tv-serie over hendes liv. I 1918 blev hun udnævnt til Dame Commander of the Order of the British Empire.

Desserten peach melba med vanilleis, ferskner og hindbær, kreeret af Auguste Escoffier, er opkaldt efter hende.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig