Faktaboks

Mirjam Helin
Født
29. november 1911
Død
22. december 2006
Mirjam Helin
Af /Museiverket.
Licens: CC BY 4.0

Mirjam Helin, (f. Rokkanen), 29.11.1911-22.12.2006, finsk operasanger og sangpædagog. Født i Sankt Petersborg voksede hun op i en musikalsk familie, der efter udbruddet af Den Russiske Revolution flygtede til Finland i 1918. Hun studerede sang ved konservatoriet i Helsinki, senere bl.a. i Rom, Wien og Paris, og uddannede sig tillige som musikpædagog, hvorefter hun fungerede som underviser ved musikinstituttet i Lahti og senere som professor ved Sibelius-Akademiet i Helsinki. Mirjam Helin debuterede i 1938; hun udgav en snes plader, bl.a. under pseudonymet Anja Sini.

I 1981 skænkede Mirjam Helin i anledning af sin 70-års fødselsdag et anseligt beløb til Finlands Kulturfond, som benyttedes til indstiftelse af Mirjam og Hans Helin Fonden. Midlerne anvendtes til oprettelsen af Den Internationale Mirjam Helin Sangkonkurrence, som siden 1984 har været arrangeret hvert 5. år.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig