Faktaboks

Margaret Price
Født
13. april 1941
Død
28. januar 2011

Margaret Price var en walisisk sopran. Margaret Price blev kendt, da hun i 1963 med kort varsel overtog rollen som Cherubino i Wolfgang Amadeus Mozarts Figaros BryllupCovent Garden. Hun blev siden anset for en af de førende Mozartsangerinder, men også for en fintfølende liedsangerinde.

Margaret Price var fra 1971, til hun i 1999 trak sig tilbage fra scenen, knyttet til Bayerische Staatsoper i München. Hun blev i 1993 udnævnt til Dame of the Order of the British Empire.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig