Farinelli, egl. Carlo Broschi, 1705-1782, italiensk sopransanger (kastrat). Farinelli vakte allerede som drengeelev af komponisten Nicola Porpora opsigt med sin smukke stemme. Han debuterede i 1720, og hans teknik som kastratsanger blev snart berømmet som fuldendt i intensitet og skønhed og i udførelsen af virtuose koloraturer, som han henrykkede Europas regenter og i særdeleshed kvinder med.
Farinelli optrådte i Wien, London og Paris, og 1737-59 opholdt han sig i Madrid ved det spanske hof, hvor han bl.a. havde til opgave at opmuntre den deprimerede spanske kong Filip 5. Sin alderdom tilbragte Farinelli i en stor villa, som han havde ladet opføre uden for Bologna. Se også kastratsangere.
Farinellis berømmelse gav senere stof til diverse europæiske musikdramatiske fremstillinger. Emil Reesens og Mogens Dams operette Farinelli fra 1942 håndterer den virkelige Carlo Broschis egenart og biografi med stor frihed. Bl.a. blev titelrollen skrevet til en tenor, ved premieren Aksel Schiøtz, i en tv-udgave 1961 Poul Bundgaard.
Den belgiske instruktør Gérard Corbiau (f. 1941) var anderledes konsekvent og forsøgte på lydsiden til sin udstyrsfilm Farinelli. Il castrato (1994) at rekonstruere Carlo Broschis kastrat-sound ved lade en sopran og en kontratenor indsynge partierne separat for derefter at smelte stemmerne sammen ved digital behandling.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.