Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Carlo Bergonzi

Oprindelig forfatter JC Seneste forfatter UV

Carlo Bergonzi, 13.7.1924-25.7.2014, italiensk tenor. Carlo Bergonzi debuterede som baryton i 1948, men slog tre år efter igennem som tenor i titelpartiet i Umberto Giordanos opera Andrea Chénier. De følgende år sang han en række tenorpartier i Verdi-operaer, som han med sin store musikalitet og sikre stilfornemmelse var specialist i.

Carlo Bergonzi debuterede 1956 på Metropolitan Opera. Her optrådte han regelmæssigt indtil 1988, hvor han ved sin sidste optræden sang Rodolfos parti i Giuseppe Verdis Luisa Miller. Derefter gav han stadig koncerter og holdt først sin afskedskoncert 1993.

Annonce

Se videoklip: Carlo Bergonzi synger arien Ah si, ben mio fra Giuseppe Verdis opera Trubaduren (1853) ved en koncert i 1981. Dirigent: Bruno Amaducci.

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Christiansen: Carlo Bergonzi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=46031