• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Angela Denoke

Oprindelig forfatter UV Seneste forfatter UV

Angela Denoke, f. 1961, tysk lyrisk sopran. Angela Denoke, der er uddannet ved Hochschule für Musik und Theater i Hamburg, blev i 1992 tilknyttet Theater Ulm og i 1996 Staatsoper Stuttgart. Hun debuterede i 1997 på Wiener Staatsoper som Feltmarskalinden i Richard Strauss' opera Rosenkavaleren, en rolle hun også sang i 2005 til sin debut på Metropolitan Opera.

Angela Denoke er kendt som Wagner- og Strauss-sanger og har desuden haft stor succes som Marietta i Erich Korngolds opera Die tote Stadt, Marie i Alban Bergs Wozzeck og som Katja Kabanova, Jenufa og Katerina Ismailova i Dmitrij Sjostakovitjs Lady Macbeth fra Mtsensk.

Angela Denoke er også en efterspurgt koncertsanger, der i 1999 under sin første optræden i Danmark fortolkede Richard Wagners Wesendonck-lieder ved en torsdagskoncert.

Annonce

I 2007 fik Angela Denoke den tyske teaterpris Der Faust for sin præstation i Richard Strauss' opera Salome, og i 2009 blev hun udnævnt til Kammersängerin ved Wiener Staatsoper. Blandt de operaer, hun har indspillet på cd og dvd, kan nævnes Wagners Die Walküre, Ludwig van Beethovens Fidelio og Paul Hindemiths Cardillac foruden mange af de ovennævnte.

Se videoklip: Angela Denoke synger Gigerlette og Galathea fra Brettl-lieder (1901) af Arnold Schönberg i en optagelse fra Barcelona, 2004-05. Ved klaveret: Matthias Velt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ulla de Visme: Angela Denoke i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=268232



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Angela Denoke Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik
  • Ekspert

    UV