Ignaz Friedman, 1882-1948, polsk pianist. Med sin lysende klavertone og en pletfri teknik skabte Friedman spændingsfyldte fremførelser, der gav ham status som en af klaverets store virtuoser. Hans Chopinfortolkninger ansås for mønstergyldige. Friedman fik også anerkendelse for sine udgivelser af Chopins, Schumanns og Liszts værker.