Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Witold Lutosławski

Oprindelig forfatter BKra Seneste forfatter Redaktionen

Witold Lutosławski, 1913-1994, polsk komponist, uddannet ved konservatoriet i Warszawa. Witold Lutosławski var en af sin generations betydeligste komponister og forbandt ægte fornyelse med en videreførelse af centrale elementer fra den europæiske arv, frem for alt wienerklassikken og Béla Bartók.

Witold Lutosławskis personlige stil fremstod fuldt udfoldet fra begyndelsen af 1960'erne og kendetegnes bl.a. ved udstrakt brug af styret tilfældighed i form af det af ham selv udviklede aleatoriske kontrapunkt (se aleatorik), men uden at selve værket som begreb på noget tidspunkt anfægtedes.

Sammen med Krzysztof Penderecki var han en hovedrepræsentant for den frodige polske skole, der opstod i direkte forlængelse af det kulturelle tøbrud i Polen i 1956. Hans værkliste præges i høj grad af orkestermusik, og han vakte for alvor international opmærksomhed med sin Koncert for orkester (1954). Andre vigtige værker er Musique funèbre (1958), Jeux vénitiens (1961), symfonierne 2-4 (1967-92), cellokoncerten (1970) og Chain II (1985).

Annonce

Witold Lutosławski var en kompromisløs kunstner, som reelt aldrig bøjede af over for politisk-ideologiske overgreb i efterkrigstidens stalinistiske Polen. Han virkede i de sidste 25 år af sit liv som dirigent af sin egen musik. I 1967 modtog han Léonie Sonnings Musikpris og i 1993 Polar Music Prize.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bertel Krarup: Witold Lutosławski i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=119143