Faktaboks

Peter Maxwell Davies
Født
8. september 1934
Død
14. marts 2016

Peter Maxwell Davies, 8.9.1934-14.3.2016, britisk komponist. Peter Maxwell Davies skrev vokalværker som Eight Songs for a Mad King (1969), operaer som The Lighthouse (1980), der allerede er blevet en nutidsklassiker, symfonier, orkester-, kor- og kammermusik med træk bl.a. fra ekspressionisme, serialisme og middelaldermusik. Desuden skrev han succesfulde kompositioner for børn, bl.a. pantomimen Askepot (1979).

Blandt Peter Maxwell Daviess senere værker kan nævnes symfonierne 5-8 (1994, 1996, 2000, 2001), oratorierne Job (1997), The Jacobite Rising (1997) og Sea Elegy (1998), operaerne The Doctor of Myddfai (1996) og Mr. Emmet Takes a Walk (2000) samt balletten Caroline Mathilde, som blev uropført på Det Kongelige Teater 1991 med koreografi af Flemming Flindt.

En række af Peter Maxwell Daviess kompositioner vidner i øvrigt om hans tilknytning til Orkneyøerne, hvor bosatte sig og grundlagde en lokal musikfestival. Han udnævntes i 2004 til Master of the Queen's Music og skrev derfor en del af den musik, hvormed dronning Elizabeth 2. fejrede sin 80-års fødselsdag i 2006.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig