Luciano Berio, 1925-2003, italiensk komponist, uddannet på konservatoriet i Milano. Efter en række ophold i USA 1952-55 og 1960-71 begyndte Luciano Berio at arbejde på kunstforskningsinstituttet IRCAM i Paris. Hans meget store tekniske begavelse satte Berio i stand til at flette nogle af 1900-tallets forskellige musikalske tendenser ind i et højst personligt tonesprog.
Berios musik er kendetegnet ved ikke på forhånd at have nogen fastlagt struktur; snarere arbejdede han intuitivt ud fra en grundidé, hvor det uforudsigelige åbner helt nye muligheder for det musikalske udtryk.
Stemmen udnyttes ofte som virkemiddel i hans særegne collage-prægede værker. De musikdramatiske værker (Passaggio, 1963, Opera, 1970, La vera storia, 1982) står centralt i hans produktion.
Af senere, større værker kan nævnes guitarkoncerten Chemins V (1992), den tredje strygekvartet, Notturno (1993), og Sequenza XII for fagot (1995).
Luciano Berio underviste 1956-62 ved bl.a. Juilliard School of Music i New York og 1993-94 ved Harvard University. I efterkrigstidens nye kompositionsmusik regnes han for at høre til de mest toneangivende partiturkomponister.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.