Klaus Egge var en norsk komponist. Han var elev af bl.a. Fartein Valen.
Klaus Egges tidlige værker udnytter konstruktivt rytmiske elementer og modale firetoneklange fra norsk folkemusik i en stærkt polyfon stil. I hans senere musik frembringes det tematiske materiale ved hjælp af tolvtonerækker, mens harmonikken forbliver tonal/modal.
Klaus Egge havde stor organisatorisk betydning for norsk musikliv, bl.a. som formand for Norsk Komponistforening.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.