Faktaboks

Jacques Ibert
Født
1890
Død
1962

Jacques Ibert, 1890-1962, fransk komponist. Jacques Ibert studerede sammen med Arthur Honegger og Darius Milhaud og var ven med Maurice Ravel.

1919 vandt han Romprisen (se Grand Prix de Rome), og 1937-60 ledede han Det Franske Institut i Rom. Af hans kompositioner, der rummer træk fra impressionisme og neoklassik, kan nævnes orkesterværket Escales (1920-22), balletten Tropismes pour des amours imaginaires (1957) og klaversamlingen Histoires (1922).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig