Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Iannis Xenakis

Oprindelig forfatter HPal Seneste forfatter Redaktionen

Iannis Xenakis, 1922-2001, græsk-fransk komponist og arkitekt, født i Rumænien af græske forældre, fra 1947 bosat i Paris.Iannis Xenakis uddannede sig som ingeniør i Athen og studerede komposition hos bl.a. Olivier Messiaen i Paris, hvor han også indledte et samarbejde med arkitekten Le Corbusier.

I Metastasis for orkester (1953-54) findes den forbindelse af musik og matematik, der er karakteristisk for hans værker: Stykket er en musikalsk transformation af geometriske forestillinger, hvor strygerglissandi anvendes som rette linjer.

Iannis Xenakis anvendte termen stokastisk musik om en række orkester-, ensemble- og båndkompositioner, hvori detaljerne er underordnet større processer, der styres gennem matematisk sandsynlighedsberegning og informationsteori.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Palsmar: Iannis Xenakis i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=183285