Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

György Ligeti

Oprindelig forfatter HPal Seneste forfatter UV

György Ligeti, 1923-2006, ungarsk komponist. Efter sin emigration til Vesten i 1956 arbejdede György Ligeti først i Karlheinz Stockhausens elektronmusikstudie i Köln, hvor han tilegnede sig og kritiserede serialismen, hvis principper efter hans mening førte til en nivellering af harmonik og rytme.

I orkesterværkerne Apparitions (1956-59), Atmosphères (1961) og orgelværket Volumina (1961-62) førte han denne nivellering til ende i en klangfladekomposition, hvor udvikling, tonehøjde, harmoni og rytme er ophævet i et kontinuum af clustre.

Ligetis senere værker kan ses som et forsøg på at genvinde momenter af traditionelle musikalske udtryksformer: intervaller og harmonik i Dies irae-satsen fra Requiem (1963-65) og orkesterværket Lontano (1967), tonehøjdestrukturer i Melodien for orkester (1971) og mekaniske rytmer i den 2. strygekvartet (1968) og Poème symphonique for 100 metronomer (1962).

Annonce

Sidstnævnte er udtryk for en absurdpræget humor, som også findes i vokalværkerne Aventures (1962) og Nouvelles aventures (1962-65) og i succesoperaen Le grand macabre (1978), som han vendte tilbage til og reviderede midt i 1990'erne, hvilket gav den nyt liv med opførelser bl.a. på Det Kongelige Teater i København.

I bl.a. Ramifications for strygere (1968-69) og i Violinkoncerten (1990-92) farves harmonikken gennem brug af mikrointervaller. I horntrioen (1982) forenes mange af disse momenter i en Hommage à Brahms, der benytter prægnante tematiske gestalter og genkendelige former og tillader ægte ekspressivo i en ellers gennemført artificiel musik.

Fra 1980'erne udviklede Ligeti en kompleks, polyrytmisk skrivemåde med træk dels fra 1300-t.s polyfoni, dels fra fremmede musikkulturer. Som eksempler kan nævnes en klaverkoncert (1988), Nonsense Madrigals for seks herrestemmer (1993), en sonate for solobratsch (1994) samt Hamburgisches Konzert for horn og kammerorkester (1999).

György Ligeti, der sideløbende med kompositionsvirksomheden underviste i bl.a. Stockholm, Hamburg og Stanford, modtog i 1990 Léonie Sonnings Musikpris.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Palsmar: György Ligeti i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. juni 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=116801