• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Aaron Copland

Oprindelig forfatter HPal Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/5505/=ud_a_111207.mp3?revision=1

Aaron Copland, 1900-1990, amerikansk komponist, uddannet hos Nadia Boulanger i Paris. I 1920'erne kombinerede Aaron Copland påvirkning fra Claude Debussy og Igor Stravinskij med jazz.

I 1930'erne udviklede han en udtrykkelig populær stil, fx i orkesterværket El Salón México (1936) og balletten Appalachian Spring (1944), der rummer træk fra jazz og amerikansk folkemusik.

Sideløbende skrev Aaron Copland mere esoterisk, delvis seriel musik i fx Klavervariationerne (1930), Klaverkvartetten (1950) og orkesterværket Inscape (1967).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Palsmar: Aaron Copland i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 28. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=58930