Lili Boulanger

På trods af sin korte karriere blev Lili Boulangers indflydelse på fransk musik afgørende. Hendes banebrydende præstationer som kvindelig komponist kom til at åbne døre for følgende generationer af kvindelige musikere og komponister.

Det var skelsættende, da Lili Boulanger i 1913 vandt den prestigefyldte Grand Prix de Rome for sin kantate Faust et Hélène. Prisen var aldrig tidligere gået til en kvinde. Så med et slag blev det langt mindre utænkeligt for kvindelige komponister at bevæge sig ud af privatsfæren og kræve en plads i musiklivet på lige fod med deres mandlige kolleger.

Særligt i forbindelse med 100-året for Lili Boulangers død, som blev markeret i 2018 såvel i hendes hjemland som internationalt, er hendes musik blevet genopdaget og har fundet sin retmæssige plads i den vestlige klassiske musikkanon.

Foruden ovennævnte præmierede værk nåede Lili Boulanger at komponere en del vokal-, orkester- og kammermusik.

Nævneværdige er blandt andet sangcyklussen Clairières dans le ciel fra 1914 og Psaume 130: Du fond de l’abîme for kor, orkester og to solister, færdigkomponeret i 1917, som hun dedikerede til mindet om sin far. Det dystre symfoniske digt D'un soir triste skrev hun i 1918, mens hun lå for døden, som et modstykke til det anderledes optimistiske kammermusikværk D'un matin de Printemps fra 1917.

Boulangers musik er karakteriseret ved tætte harmonier, udtryksfulde melodier og en blanding af impressionistiske og modernistiske elementer. Hun var stærkt inspireret af franske komponister som Fauré og Claude Debussy.

Lili Boulanger og hendes søster Nadia voksede op i Paris i en meget musikalsk familie. Deres far, Ernest Boulanger, var komponist og dirigent. Han havde mødt deres mor, den russiske prinsesse Raissa Myshetskaya, på pariserkonservatoriet, hvor hun var hans elev.

Tidligt i sin barndom udviste Lili Boulanger et enestående musikalsk talent. Efter sigende skal Fauré, som var ven af huset, allerede da hun var to år gammel, have opdaget, at hun havde absolut gehør. Hun begyndte at komponere i sine første leveår, og som femårig gav hun sin første offentlige optræden som pianist.

Hun blev undervist af såvel søsteren og Fauré som af organist Louis Vierne, dirigent og komponist Paul Vidal og komponist og musikteoretiker Georges Caussade.

Allerede som toårig fik Lili Boulanger en lungebetændelse, som kom til at præge hendes helbred resten af hendes korte liv. Hun døde i 1918 i en alder af kun 24 år. Hendes død fik søsteren Nadia Boulanger til mere eller mindre at opgive selv at skrive musik. I stedet dedikerede Nadia sig til sin undervisning, og hendes elever kom til at tælle nogle af de vigtigste komponister og dirigenter i 1900-tallet. En af dem var lillesøsteren Lili Boulanger.

• fransk musik
• klassisk musik
• kvindelige komponister
• Nadia Boulanger