Josef Matthias Hauer, 1883-1959, østrigsk komponist. Josef Matthias Hauer var læreruddannet og selvlært i komposition. Hans første værker var frit atonale.
I 1920 fremlagde han en tolvtoneteori i bogen Vom Wesen des Musikalischen. De 12 toner kan arrangeres uden gentagelser på 12∙11∙10∙...∙1 = 12! (12 fakultet) måder.
Disse 479.001.600 mulige kombinationer inddelte han i 44 "troper", der skulle erstatte tonalitetens tonearter. Hver trope var inddelt i to grupper af seks toner, hvor rækkefølgen var fri og kun det totale intervalindhold afgørende.
Blandt Hauers værker komponeret med denne teknik er Orkestersuite nr. 7 (1926) og oratorierne Wandlungen (1927) og Der Menschen Weg (1934).
Efter Anschluss i 1938 måtte Hauer leve tilbagetrukket, og i den følgende snes år skrev han omkring 1000 Zwölftonspiele for diverse besætninger. De er mekaniske operationer med reglerne, ikke kunst, men "et kosmisk spil med de tolv halvtoner".
Hauers strid med Arnold Schönberg om, hvem af dem der opfandt tolvtoneteknikken, var grundløs, eftersom deres teorier og musik er vidt forskellige; Schönbergs musik er dynamisk udtrykskunst, og Hauers, der ikke er seriel, er en upersonlig søgen efter en guddommelig orden i intervallerne.
Træk af Josef Matthias Hauers person og teori kan findes i bl.a. Hermann Hesses roman Glasperlespillet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.